Traditionen tro var Børnekoret igen i år på sommertur i den første uge af skolernes sommerferie. I mange år har det været en tradition, at koret hvert andet år rejser til udlandet, og hvert andet år tager på turné i Danmark. Sidste år var vi på en fantastisk tur til Lissabon i Portugal, og i år gik sommerturen så til Nordisk Kor- og Kulturfestival i Århus, hvor koret fik mulighed for at synge sammen med og mødes med andre kor fra Danmark og de øvrige nordiske lande. Det var en superspændende festival og en travl og lærerig uge og efter en god lang sommerferie, begynder koret nu på øvetimerne igen mandag den 23. august, så vi kan være klar til julekoncerterne.
Børnekoret blev startet i 1978 af docent Margrete Enevold, som øvekor for kommende kirkemusikere, musikpædagoger og kordirigenter, og kan således næste år fejre sit 30 års jubilæum.
Koret har udgivet flere CD-er, og vil også i fremtiden fortsætte med denne del af sin virksomhed.
Nuværende og tidligere sangere samt alle andre interesserede kan tilmelde sig foreningen Børnekorets Venner .
Koret har - på grund af sin status som øvekor - en prøvekanin som sit kendemærke.
Victor Borge var til sin død den 23. december 2000 Børnekorets populære protektor. |