OM
DIRIGENT
Bente Colding-Jørgensen
"I princippet opbygger man hvert år et nyt kor
når de ældste stopper og de yngre skal vokse ind i nye roller"
Bente Colding-Jørgensen har dirigeret Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børne- og Ungdomskor siden 2000.
Bente Colding-Jørgensen er uddannet i kor- og ensembleledelse på Det kongelige Danske Musikkonservatorium af bl.a. Margrete Enevold, Birgit Bastian, Frans Rasmussen og Dan-Olof Stenlund.
Hun har tidligere varetaget korindstudering, stemmedannelse og solistsang for Københavns Drengekor på Skt. Annæ Gymnasium.
Udover at udvikle børnenes stemmer og musikalitet er det vigtigt for Bente Colding-Jørgensen at kunne inspirere andre korledere og dirigenter og derfor underviser hun også i børnekorsledelse rundt omkring i landet.
Bente Colding-Jørgensen tager desuden ofte den lange tur til Grønland for at dirigere Nordisk Koncertkor Nuuk.